En sund vægt er vigtigt af flere årsager. Først og fremmest har vægten en stor betydning for kroppens velbefindende, da både undervægt og overvægt kan medføre permanente gener for kroppen ?? og det gælder både fysisk og psykisk.
Det kan dog være en anelse svært at afgøre, hvad en sund vægt reelt er – men det skal vi nok hjælpe dig med. I denne artikel har vi nemlig samlet en række gode råd til, hvordan du kommer tættere på den ideelle vægt for dig.
Hvad er en sund vægt?
Dette er et simpelt spørgsmål, men kræver et kompliceret svar. En sund vægt afhænger nemlig af flere parametre og det afhænger i høj grad også af det enkelte individ. Den ideelle vægt for mig, er ikke nødvendigvis den ideelle vægt for dig.
I bund og grund handler en sund vægter om at finde den ideelle vægt for dig, som giver den mindste risiko for at medføre negative gener for dit helbred.
Når man skal undersøge, hvorvidt man har den ideelle kropsvægt eller ej, er der som udgangspunkt 3 måder at gøre det på; ved at måle dit BMI-tal, dit taljemål og dit hoftemål. Oftest er det tilstrækkeligt blot at måle dit BMI-tal, men hvis du ønsker et 100% korrektvisende resultalt, bør du måle alle 3 elementer.
Hvad er et BMI-tal?
BMI står for Body Mass Index, og beskriver forholdet mellem din højde og din vægt – altså, hvorvidt din vægt stemmer overens med din højde. BMI-værdierne er klassificeret i grupper, som definerer henholdsvis undervægt, normalvægt og overvægt. Det er tallet, der beregnes på baggrund af din højde og vægt, som fortæller dig, hvilken gruppe du befinder dig i.
Når du skal beregne din BMI, kan du beregne på baggrund af følgende formel: BMI = vægt (kg) / højde^2 (m). Dog findes der i dag et hav af beregnere på internettet, som hurtigt og nemt kan finde svaret for dig. Du skal derfor blot indtaste din vægt og din højde, hvilket gør beregningen væsentligt nemmere og hurtigere. Prøv evt. vores BMI udregner.
Vi har sammensat en simpel version af BMI-klassificeringen, så du hurtigt og nemt kan tjekke, hvilken gruppe du tilhører på baggrund af dit BMI-tal.
Din BMI | Vægttype |
Under 18,5 | Undrvægt |
18,5 – 24,9 | Normalvægt |
25,0 – 29,9 | Overvægt |
25,0 – 29,9 | Fedme grad I |
35,0 – 39,9 | Fedme grad II |
+40,0 | Fedme grad III |
Lad os antage at en pige vejer 60 kg og har en højde på 168 cm. Så er hendes BMI-tal dermed 21,3. Ifølge skemaet ovenfor betyder det derfor, at hun befinder sig i kategorien ??normalvægt?.
Taljemål
Taljemålet viser, hvorvidt du har for meget fedt på maven. Det er nemlig ikke sundt for kroppen, hvis der sidder for meget fedt omkring maveregionen, da dette dækker over vigtige organer såsom hjerte, lever og nyre.
Når du skal måle taljen, skal du måle det smalleste sted mellem dit nederste ribben og dit hofteben, således du får det mest korrekte resultat. Derefter kan du sammenligne dit resultat i skemaet nedenfor.
Mænd | Kvinder | Talje |
Under 94 cm | Under 80 cm | Dit taljemål er fint |
Under 80 cm | 80 – 88 cm | Dit taljemål er ok, men pas på vægten |
Over 102 cm | Over 88 cm | Dit taljemål er for stort |
Talje-hoftemål
Sidst men ikke mindst, er det også vigtigt, at du måler dit talje-hoftemål. Det viser nemlig, hvorvidt fordelingen af fedtet i din krop er sundt.
Når du skal måle dit talje-hoftemål, skal du måle din talje på det smalleste sted mellem dit nederste ribben og dit hofteben. Herefter måler du omkredsen af din hofte, hvor den er størst. Du kan med fordel bruge beregningen fra taljemålet, så du ikke skal måle det samme sted to gange.
Derefter beregner du forholdet ved at opsætte følgende beregning: talje i cm / hofte i cm. Du kan sammenligne dit resultat i skemaet nedenfor.
Mænd | Kvinder | Talje-hoftemål |
Under 0,95 | Under 0,85 | Dit talje-hoftemål er fint |
Over 0,95 | Over 0,85 | Dit talje-hoftemål er for stort |
Hvorfor er en sund vægt vigtigt?
Som sagt er en sund vægt den vægt, som giver dig mindst mulig risiko for helbredsproblemer. Derfor er det vigtigt at stræbe efter en sund og ideel vægt, således man undgår diverse sygdomme, som både undervægt og overvægt kan medføre.
Når man er overvægtig eller undervægtig betyder det, at man ikke har den ideelle kropsvægt på baggrund af sin højde. Ved overvægt har man typisk en væsentligt højere fedtprocent, hvilket er skadeligt for kroppen på sigt. Det er også derfor, at overvægtige personer har en væsentlig højere risiko for en række livsstilssygdomme såsom hjerte-karsygdomme, diabetes, særlige kræfttyper mm.
Derudover er overvægt også ofte forbundet med en øget risiko for depression og andre psykiske lidelser.
Det er dog heller ikke godt for kroppens helbred, hvis man er undervægtig. Undervægt er typisk forbundet med en mangel på næringsstoffer, hvilket kan medføre en række alvorlige konsekvenser for helbredet. Det er nemlig utroligt vigtigt, at kroppen får de essentielle næringsstoffer dagligt, da de fungerer som kroppens byggesten. Såfremt kroppen ikke får tilstrækkeligt med næringsstoffer, vil den ikke kunne fungere optimalt. Læs evt. vores artikel om sund mad, og bliv klogere på hvorfor det er så vigtigt.
Undervægt kan dermed føre til et svækket immunforsvar, da kroppen ikke har kræfter til at bekæmpe bakterier og virus. Derudover kan undervægt også resultere i blodmangel, knogleskørhed mm.
Det er derfor utroligt vigtigt, at man sørger for at passe godt på sig selv og sin krop. På den måde kan man undgå disse sygdomme, som kan medføre permanente gener for helbredet.
Dit stofskifte spiller også en rolle
Din vægt afhænger i høj grad også af dit stofskifte. Nogle har nemlig væsentligt lettere ved at tage på i vægt i modsætning til andre. Men her er det dog vigtigt at huske på, at selvom du måske har et højt stofskifte, og dermed har sværere ved at tage på i vægt, så er ikke ens betydende med, at du kan slippe afsted med at spise en masse usunde ting og sager.
Uanset om man har et højt eller lavt stofskifte, er det stadig vigtigt, at man sørger for at leve en sund livsstil. På den måde får kroppen de rette næringsstoffer, som den har brug for. Derudover er konditionstræning også en vigtig del af den sunde livsstil, da det gør din krop mere modstandsdygtig overfor en lang række livsstilssygdomme.
Et højt stofskifte
Når man har et højt stofskifte, betyder det, at der produceres for meget hormon i skjoldbruskirtlen, hvilke får alle kroppens funktioner til at foregå væsentligt hurtigere. Det betyder derfor også, at kroppens forbrænding arbejder på fuld fart. Man har derfor væsentligt sværere ved at tage på i vægt, når man har et højt stofskifte.
Mange mennesker med et højt stofskifte ser det som en god mulighed for at spise usundt, fordi de ikke tager på i vægt af den usunde mad. Dette er dog langt fra en god idé. Man skal huske på, at alle de madvarer, der ryger indenbords vil påvirke kroppen i et eller andet omfang. Derfor er det utroligt vigtigt at man stadig sørger for at spise sundt og varieret, selvom man har et højt stofskifte. For at sikre at du spiser sundt og varieret, kan du evt. ligge en madplan. Vi har skrevet en artikel om, hvorfor madplaner er et fantastisk koncept.
Et lavt stofskifte
Når man har et lavt stofskifte, betyder det, at skjoldbruskkirtlen ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt med stofskiftehormon. Det betyder, at kroppen arbejder på et væsentligt langsommere niveau, i modsætning til et højt stofskifte, og dette gælder derfor også kroppens evne til at forbrænde. Personer med et lavt stofskifte vil derfor opleve, at der ikke skal meget til, før de tager på i vægt. Dette kan være en fordel – men også en ulempe.
Ved et lavt stofskifte bør man derfor være særligt opmærksom på, hvad man spiser. Her er det også utroligt vigtigt, at man sørger for at dyrke regelmæssig motion, da dette fremmer kroppens forbrændingsevne. Vi har skrevet en artikel med gode råd til, hvordan du kan tabe dig når du har lavt stofskifte.
Sådan påvirker du dit stofskifte
Omend du har et højt eller lavt stofskifte, er der både tilkoblet fordele og ulemper dertil. Måske fortæller dit BMI-tal, at du er undervægtigt, men du har svært ved at tage på i vægt, fordi du har et højt stofskifte.
Uanset hvad situationen er, så har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du kan påvirke dit stofskifte positivt.
Ha?? stort fokus på kosten
Kosten spiller en stor rolle, hvad angår påvirkning af stofskiftet. Her gælder det nemlig om, at du skal sørge for at holde gang i forbrændingen i løbet af dagen. Derudover skal du også sørge for, at dit blodsukker forbliver stabilt. Det gælder derfor om at spise små og hyppige måltider gennem hele dagen, så kroppen hele tiden har noget at arbejde på.
Du kan med fordel spise proteinrigt mad, såsom fisk, kylling, avocado, nødder, da protein er særligt vigtigt for kroppen. Derudover kan det være en god idé at spise langsomme kulhydrater, såsom fuldkornsprodukter, da kroppen har væsentligt bedre af fuldkornsprodukter.
Du kan med fordel læse vores artikler sund på budget og sund snack, som kan give dig nogle gode råd til, hvordan du kan spise sundt og dermed passe bedst muligt på din krop og dig selv.
Dyrk regelmæssig motion
Motion er utroligt sundt – både for dit ydre men også for dit indre. Omend du foretrækker styrketræning, cardiotræning eller løbetræning er underordnet. Det vigtigste er, at du får bevæget musklerne i kroppen, da det har en stor betydning for kroppens velbefindende.
Derudover er motion også med til at stimulere stofskiftet, stabilisere blodsukkeret og afstresse kroppen – og det er noget, som kroppen i høj grad kan nyde godt af. Det anbefales, at man dyrker regelmæssig motion omkring 3 – 5 gange om ugen.
Undgå stress
Dette er måske en rimelig åbenlys faktor. Stress kan nemlig have en utrolig negativ effekt på kroppen, hvilket tydeligt kan mærkes fysisk og psykisk. Dette skyldes nemlig, at stresshormonet går ind og hæmmer stofskiftet. Derfor er det vigtigt, at man sørger for at passe på sig selv og sin krop – her er motion eksempelvis et godt afstressende element.
Hvordan taber man sig?
Når man ønsker at tabe sig, gælder det i store træk om at indtage færre kalorier, end man forbrænder. Du skal dog stadig sørge for at indtage de vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug for i løbet af en dag – bare med et mindre kalorieantal.
Man tror fejlagtigt, at man bare kan undlade flere daglige måltider, hvis man ønsker at tabe sig. Dette er dog langt fra en god idé, da kroppen dermed mister en lang række vigtige næringsstoffer.
Det er forskelligt, hvor mange kalorier, man skal have om dagen, da det afhænger af flere parametre. Vi har skrevet en artikel om kalorier, som kan hjælpe dig på rette spor. Her kan du finde ud af, hvor mange kalorier lige præcis du har brug for.
Derudover spiller motion en stor rolle i forbindelse med et vægttab. Når du er fysisk aktiv, bliver hele kroppen nemlig aktiveret samtidig med, at du får pulsen helt op og køre. Omend du ønsker at tabe dig eller ej, bør du altid sørge for at dyrke motion 3 – 5 gange ugentlig. På den måde passer du bedst muligt på dig selv og din krop. Læs vores artikel kom i god form med træning, og bliv inspireret til hvordan du kan komme i gang med at dyrke motion.
Hvordan tager man på i vægt?
Når man ønsker at tage på i vægt, handler det om at indtage flere kalorier, end kroppen forbrænder. Du kan med fordel benytte artiklen ovenfor, hvor du kan blive en del klogere på kalorier. Dog findes der også en lang række af kalorieberegnere på nettet. De kan hurtigt og nemt fortælle dig, hvor mange kalorier du har brug for, hvis du ønsker at øge din vægt.
Kosten spiller naturligvis også en stor rolle, når man ønsker at tage på. Udover at indtage flere kalorier, så skal man og sørge for at spise rigeligt med proteinrig mad. Musklerne i kroppen er nemlig afhængige af protein. Hvis kroppen ikke får tilstrækkeligt med protein, kan du risikere, at de overflødige kalorier i kroppen bliver omdannet til kropsfedt.
Synes du det er svært at få nok protein ind i din kost, kan du med fordel læse vores guide til proteinpulver.
Det anbefales at spise 3 store hovedmåltider om dagen, så kroppen får de næringsstoffer, den har brug for. Derudover kan du med fordel have nogle snacks med i tasken, så du altid har noget, der kan stille den lille sult. Her kan du med fordel pakke en lille pose med energitætte fødevarer såsom nødder, tørrede frugter eller lignende.
Omend du ønsker at tabe dig eller tage på i vægt, bør du sørge for at dyrke regelmæssig motion. Dette har en positiv effekt både for dit fysiske og psykiske helbred.