Den bedste foam roller 2022

Den bedste foam roller 2022

Den er lang, hård og til tider nubret. Foam rolleren er de seneste år blevet meget populær blandt sportsentusiaster og folk med ømme muskler. Det cylinderformede rør af hård plastik er nemlig genialt til at lave dybdegående massage.

Den er lang, hård og til tider nubret. Foam rolleren er de seneste år blevet meget populær blandt sportsentusiaster og folk med ømme muskler. Det cylinderformede rør af hård plastik er nemlig genialt til at lave dybdegående massage. I denne artikel gør vi dig klogere på foam rollerens lyksaligheder, hvordan du bruger den og ikke mindst, hvilken foam roller, du skal købe. Vi kommer nemlig med ikke mindre end 17 bud på de bedste foam rollers på markedet lige nu.

Rangliste

Produkt navn
Pris

Hvad er en foam roller?

Hvad er en foam roller egentlig, spørger du måske? Jo, en foam roller er som beskrevet et langt, cylinderformet rør, ofte produceret i et hårdt skum-materiale. Af denne grund kaldes en foam roller også en skumrulle.

Den yderste overflade af en foam roller er ofte i en hårdhed, der stadig er behagelig for kroppen at ligge på. Den inderste del er lavet i hårde materialer, der kan holde til vægten af en fuldvoksen mand. Foam rollerens hårdhed defineres netop af den inderste dels materiale.

En foam roller kan give dybdegående massage på højde med en massagepistol. Forskellen på massagepistolen og foam rolleren er (blandt andet), at du med en foam roller selv skal arbejde aktivt med kroppen for at opnå massagen, mens du med massagepistol blot fører maskinen rundt. Med foam rolleren har du dog den store fordel, at du uden problemer kan massere både forsiden og bagsiden af lår, lægge, ryggen og arme helt selv.

Foam rollerens udformning gør den altså til et utrolig anvendeligt massageredskab, som du kan bruge rundt om på stort set hele kroppen uden hjælp fra andre.

Leder du efter redskaber til at strække ud efter din træning? Så kan en yogablok være noget for dig. Læs vores store tests af yogablokke her!

Foam rollerens størrelse

En foam roller fås i udgangspunktet i to størrelser. En stor full size foam roller på omkring 90 til 100 centimeter og så en mindre foam roller i halv størrelse ofte på mellem 35 og 50 centimeter. En stor foam roller kan være en fordel, når du vil massere et stort område af kroppen på én gang, for eksempel din ryg eller begge forlår på samme tid.

Modsat kan en mindre foam roller være nemmere at styre, hvis du blot skal massere et mindre område, for eksempel et yderlår. Derudover er der også hele aspektet omkring opbevaring af din foam rolle. Her vil en mindre foam roller logisk nok, være nemmere at opbevare end en større.

Foam rollerens materiale og overflade

Der findes mange forskellige typer af foam rollers, og udover størrelsen kan de variere meget i materiale og overflade. Du kan derfor helt sikkert finde den rette foam roller, der passer til dig.

Overordnet set kan du få en foam roller i to materialer og dermed hårdheder: Den bløde i letvægtsskum og den lidt hårdere i evaskum/pvc, mens overfladen på foam rolleren kan være glat eller nubret/med knopper.

Nubret foam roller

Den bløde foam roller

Blandt de blødeste foam rollers på markedet er dem, som er lavet af letvægtsskum. Disse var især populære i starten af foam rollerens udbredelse, da de ofte er ret billige. Letvægtsskummet gør foam rolleren relativt blød og behagelig at bruge. Af samme grund er foam rollere i letvægtsskum ikke helt lige så gode til at give dybdegående massage, som foam rollere af hårdere materialer. Det bløde materiale gør dog netop også, at foam rolleren nemt får hakker pog mærker med tiden mister sin form. Foam rollere i letvægtsskum fås både i lang og kort udgave.

Den hårde foam roller

En hård foam roller vil som oftest være lavet af evaskum/pvc. Den hårde foam roller er konstreret med en blød kerne af evaskum og en hård yderskal af pwc. Denne type foam roller er i dag den mest populære på markedet. Den hårde foam roller kan nemlig give en virkelig dybdegående massage, der kan tage godt fat. Foam rollerens udformning og materiale gør også, at den er meget modstandsdygtig og holder sin form længe. Ligesom med den bløde foam roller, kan du også få en hård foam roller i både lang og kort udgave.

Den glatte foam roller

En foam roller med en glat overflade er meget nem at rulle ovenpå. En glat foam roller vil derfor også være det bedste valg for nybegynderen, der skal prøve en foam roller for første gang. Med en glat overflade kan du nemmere fornemme, om du bruger foam rolleren korrekt, før du går videre til en foam roller med nubret overflade.

Den nubrede foam roller

Om foam roller er nubret, har prikker eller pigge er lidt underordnet. Pointen er blot, at overfladen netop ikke er helt glat. En foam roller med en nubret overflade ser måske lidt voldsom ud, men det er altså et massageredskab, og det er en af de hårdeste foam rollers på markedet.

Foam rolleren udformning gør den virkelig god til dybdegående massage, hvor man også gerne vil nå trigger points. Denne type massage vil derfor af nogen også føles mere ubehagelig, mens andre blot vil mene, den netop gør godt. Er du nybegynder, hører du med stor sandsynlighed til gruppen, der finder den nubrede foam roller ret ubehagelig og måske endda smertefuld.

Om du er nybegynder eller erfaren bruger, er det altså en god idé at starte lidt roligt op med den nubrede foam roller.

Hvorfor skal man bruge en foam roller, og hvem gavner den?

Foam rollers primære formål er at løsne spændinger i kroppen, det kan for eksempel være efter træning, eller blot når du føler dig øm efter en lang dag på kontoret.

Og hvordan virker den så helt praktisk? Jo, hvis du for eksempel vil massere siden af dit lår, lægger du dig på siden ovenpå foam rolleren nede på gulvet og ruller frem og tilbage, så siden af låret massere. Du vil med stor sandsynlighed opleve, at foam rolleren arbejder rigtig godt i dybden og løsner spændinger og stivhed.

Mand som bruger foam roller

Stort set alle kan have gavn af at bruge en foam roller. Foam rolleren er især udbredt i sportsmiljøer, men den er også så småt begyndt at være et redskab som hobby-motionister, eller blot folk med ondt i kroppen, har liggende derhjemme og bruger ved behov.

Når man skal bruge en foam roller til at give sig selv massage, skal man være forberedt på, at man selv skal arbejde aktivt med foam rolleren. Det vil sige, at du bruger din egen kropsvægt til at skabe tryg og dybdegående massage på de rette steder.

Skal du massere dit yderlår, betyder det i praksis, at du skal ned på gulvet, og placere det lår, du vil massere, ned mod foam rolleren. Herefter bevæger du kroppen frem og tilbage på foam rolleren, mens den masserer i dybden på dit lår. Jo mere dybdegående massagen skal være, jo mere vægt skal du ligge i foam rolleren.

Det kræver altså en vis mobilitet, balance og kræfter, at bruge en foam roller rigtigt. Derfor er en foam roller heller ikke det bedste redskab til alle. Ældre personer og folk med færre kræfter vil derfor formentlig få problemer med at bruge en foam roller.

Synes du at massagen med foam rolleren bliver får hård, men kan du med lægge et blødt underlag under foam rolleren for eksempel en yogamåtte eller træningsmåtte. Dermed vil massagen ikke føles helt så hård, og det er desuden en meget nem og praktisk måde at justere massagens styrke på.

Sådan kommer du i gang med at bruge din foam roller

Man kan lave rigtig mange og brugbare øvelser med en foam roller, og det er super nemt at komme i gang med at bruge den. Vi har allerede været inde på, at det kræver en vis mobilitet og balance at bruge en foam roller, men derudover er det bare at komme i gang.

Med en foam roller kan du lave øvelser der virker i nakken, i ryggen, i triceps, i benene herunder både yderlår og inderlår og haserne. Altså stort set alle de store muskelgrupper i kroppen.

Når du skal bruge din foam roller, starter du med at lægge den på gulvet. Herefter lægger du dig blot ovenpå den. Den del af kroppen, du vil massere, skal placeres på selve foam rollerne. Derefter er det blot at gå i gang med at rulle frem og tilbage på foam rolleren.

Det vil måske både føles akavet og ubehageligt i starten, men du vil ret hurtigt få hånd om teknikken. Og så skal altid huske at stoppe, hvis du oplever at noget føles forkert.

Øvelser til din foam roller

Med en foam roller kan du arbejde effektivt med næsten hele din krop efter en hård træning, eller hvis du blot er øm. Her giver vi dig fire øvelser, som du kan starte med.

Øvelse til den brede rygmuskel

Start med at lægge dig på siden. Placér foam rolleren omtrent under din talje. Stræk dit nederste ben, og bøj dit øverste ben henover, så du nu kan bruge det til at presse i mod med. Spænd godt op i maven og sørg for, din vægt primært er på foam roller, hofte og fødder. Rul nu langsomt frem og tilbage på foam rolleren. Lav øvelsen i 30 til 45 sekunder. Gentag tre gange med et minuts pause imellem. Skift herefter til modsatte side.

Foam roller øvelse til den brede rygmuskel
Foam roller øvelse til den øvre ryg

Øvelse til den øvre ryg

Begynd med at lægge dig på ryggen med begge ben bøjet. Placér foam rolleren under skulderbladene. Hold dine hænder samlet over brystet, løft hoften, og spænd godt i maven. Din vægt skal primært være på foam rolleren og fødderne. Rul nu langsomt frem og tilbage på foam rolleren ved at skubbe fra med fødderne. Lav øvelsen 30-45 sekunder og gentag tre gange med et minuts pause imellem.

Øvelse til forlår

Start med at lægge dig på maven og læg foam rolleren under midten af låret. Hold det ben, som foam rolleren ligger under, strakt, og bøj det andet ben ud til siden. Løft dig nu op på albuerne, og spænd godt op i maven. Husk at din vægt primært skal være på foam rolleren og albuer samt knæ og fod på benet, som bøjer ud til siden. Rul herefter frem og tilbage på foam rolleren ved hjælp fra modsatte ben. Øvelsen laves i 30 til 45 sekunder og gentages tre gange med et minuts pause indlagt mellem hver gentagelse.

Foam roller øvelse til forlår
Foam roller øvelse til lægge

Øvelse til læggene

Sæt dig ned på gulvet, og placér foam rolleren lige under lægmusklen på det ene ben, og hold det helt strakt. Bøj nu det modsatte ben, så du kan bruge det til at vugge frem og tilbage. Sæt begge hænder i gulvet bag dig og hold dem strakt som støtte. Løft numsen, så vægten primært er på arme, foam roller og foden på det modsatte ben. Vug nu stille og roligt frem og tilbage. Øvelsen udføres i 30 til 45 sekunder, hvorefter du holder et minuts pause. Dette gentager du tre gange, før du skifter til modsatte ben.

Vil du gerne have inspiration til flere øvelser med foam rollers, kan du evt. se nedenstående video.

De 17 bedste foam rollere på markedet 2022

Der findes rigtig mange forskellige foam rollers på markedet. Her giver vi dig 17 forskellige bud på foam rollere i forskellige kvaliteter og ikke mindst prisklasser. Let’s roll!

Odin Trigger Roller Foam Roller 30cm Sort (fås også i blå) – Anmeldelse

Odin Trigger Foam Roller i fås i farverne sort og blå. Det er en meget effektiv massagerulle, der kan gå godt i dybden med ømme muskler og trigger points.

  • Diameter: 10 cm
  • Længde: 30 cm
  • Farve: Sort eller blå
  • Hårdhed: Hård
  • Type: Trigger Roller

Odin Trigger Roller Foam Roller 30cm Sort (fås også i blå)

Odin Trigger Foam Roller i fås i farverne sort og blå. Det er en meget effektiv massagerulle, der kan gå godt i dybden med ømme muskler og trigger points. Overfladen på denne trigger foam roller har forskellige, dybe mønstre. Dermed kan du give dig selv en god og varieret massage. Foam rolleren er i en kraftig kvalitet med en hård kerne, der sikrer en meget holdbar og modstandsdygtig massagerulle, der kan give dig hård massage, der virkelig tager fat.

Denne Odin Trigger Foam Roller måler kun 30 centimer. Du kan derfor let have den med dig på farten, for eksempel til træning. Når ud ikke bruger den, kan du også nemt lægge den væk i et skab.

Odin Trigger Roller Foam Roller 61cm Blå (fås også i sort) – Anmeldelse

Denne foam roller til trigger points har en overflade med dybe mønstre, hvilket gør skumrollen perfekt til dybdegående massage, der kan mærkes, hvor det gør godt.

  • Diameter: 14 cm
  • Længde: 61 cm
  • Farve: Blå eller sort
  • Hårdhed: Hård
  • Type: Trigger Roller

Odin Trigger Roller Foam Roller 61cm Blå (fås også i sort)

Odin Trigger Foam Roller er endnu en yderst effektiv massagerulle – denne blot lidt større end den forrige. De ekstra centimeter, som gør denne foam roller 61 centimeter lang, hjælper til, at du kan arbejde på større områder af kroppen på én gang, hvilket kan være en klar fordel for eksempel, når du vil massere din ryg.

Denne foam roller til trigger points har en overflade med dybe mønstre, hvilket gør skumrollen perfekt til dybdegående massage, der kan mærkes, hvor det gør godt. Det varierende mønster giver dig desuden en meget varierende massage, som dermed aktiverer alle dele af det masserede område.

Foam rolleren her er lavet i en kraftig kvalitet med en hård kerne. Den kraftige kvalitet og den hårde kerne, sikrer en meget holdbar massagerulle såvel som en god og hård massage.

Aserve Foam Roller 33 cm Orange – Anmeldelse

Aserve Foam Roller er en kort foam roller på 33 centimeter med en medium hårdhed.

  • Diameter: 14 cm
  • Længde: 33 cm
  • Hårdhed: Medium
  • Type: Trigger Roller

Aserve Foam Roller 33 cm Orange

Aserve Foam Roller er en kort foam roller på 33 centimeter med en medium hårdhed. Denne rulle giver dig god mulighed for at arbejde i dybden med dine muskler og dine ømme punkter, da overfladen gør den perfekt til trigger points. Både nybegyndere og øvede kan bruge denne foam roller.

De 33 centimeter gør denne foam roller meget nem at have med i en taske og ligeledes meget nem at pakke væk derhjemme, når du ikke bruger den.

Odin Foam Roller 3-i-1 Sæt – Anmeldelse

Odin Foam Roller 3-i-1 er en smart pakke, hvor du får alle de forskellige typer af foam rollere, du kunne have brug for herunder også en massagerulle.

  • Diameter: 14,5 cm
  • Længde: 45 cm
  • Hårdhed: Medium eller hård
  • Type: Almindelig og rillet
  • Vægt: 967 gram

Odin Foam Roller 3-i-1 Sæt

Odin Foam Roller 3-i-1 er en smart pakke, hvor du får alle de forskellige typer af foam rollere, du kunne have brug for herunder også en massagerulle. I denne pakke får du derfor en meget hård foam roller, en foam roller i medium hårdhed samt en massagerulle som ekstra bonus.

Sættet er udtænkt så genialt, at de tre ruller kan opbevares indeni hinanden, så de ikke fylder mere end en almindelig foam roller. Det letter både opbevaringen derhjemme og en eventuel transport af foam rolleren.

Hele ideen med dette 3-i-1 sæt er, at du kan starte blødt ud og herefter gøre din massage mere hård alt efter, hvad du har brug for. Du kan derfor med fordel starte ud med at bruge den foam roller som har en medium fasthed. Når du har løsnet lidt op i dine ømme muskler, og de er varme, kan du gå videre til den hårde foam roller.

Til sidst kan du bruge massagerullen til at nå områder, som er svære at massere med de to andre foam rollere. Massagerullen før det også meget nemt at massere for eksempel dine ben, mens du sidder u sofaen og ser fjernsyn. Her er det noget mere omstændigt at bruge foam rolleren.

Med dette 3-i-1 sæt fra Odin får du altså en komplet løsning, der sikrer dig massage af hele kroppen uden ret meget udstyr. Sættet har en samlet vægt på 967 gram, hvoraf 546 gram kommer fra den hårde foam roller, 128 gram fra den bløde foam roller og 290 gram på massagerullen.

Diameteren på den hårde foam roller er 14,5 centimeter, mens den på foam rolleren med medium fasthed er 10 centimeter. Massagerullen har en diameter på 4 centimeter.

Odin Foam Roller 45cm (Fås også i blå) – Anmeldelse

Odin Foam Roller på 45 centimeter er en glat foam roller og derfor uden nubret overflade. Hårdheden er medium, og med denne foam roller får du derfor en meget enkelt og behagelig massageoplevelse.

  • Diameter: 14,5 cm
  • Længde: 45 cm
  • Hårdhed: Medium
  • Type: Almindelig foam roller
  • Vægt: 258 gram

Odin Foam Roller 45cm (Fås også i blå)

Odin Foam Roller på 45 centimeter er en glat foam roller og derfor uden nubret overflade. Hårdheden er medium, og med denne foam roller får du derfor en meget enkelt og behagelig massageoplevelse. Fordi overfladen netop er glat er den især god til nybegyndere, der lige skal vænne sig til følelsen af massage med en foam roller. Med sine 45 centimeter er denne foam roller ikke den mindste på markedet, men ej heller i nærheden af at være en full size foam roller.

Odin Foam Roller 90cm (fås også i blå) – Anmeldelse

Denne foam roller fra Odin er magen til den forrige, men denne er på hele 90 centimeter. Med denne foam roller får du derfor en rulle, som kan massere et stort område af kroppen på én gang.

  • Diameter: 14,5 cm
  • Længde: 90 cm
  • Hårdhed: Medium
  • Type: Almindelig foam roller
  • Vægt: 532 gram

Odin Foam Roller 90cm (fås også i blå)

Denne foam roller fra Odin er magen til den forrige, men denne er på hele 90 centimeter. Med denne foam roller får du derfor en rulle, som kan massere et stort område af kroppen på én gang. Denne rulle er derfor rigtig god til at give rygmassage. Overfladen er glat, hvilket gør den ideel til nybegyndere såvel som øvede. Hårdheden på denne foam ruller er desuden medium, hvilket ligeledes er super godt til nybegyndere, der måske ikke er helt klar til en foam roller med pigge. Kernen er desuden massiv.

Odin Foam Roller Hård 45cm (Fås også i blå) – Anmeldelse

Leder du efter en hård foam roller til få penge, så er denne Odin foam roller på 45 centimeter et godt bud til dig. Denne rulle er meget enkelt. Den er hård og fast, og den har en glat overflade.

  • Diameter: 14,5 cm
  • Længde: 45 cm
  • Hårdhed: Hård
  • Type: Almindelig foam roller

Odin Foam Roller Hård 45cm (Fås også i blå)

Leder du efter en hård foam roller til få penge, så er denne Odin foam roller på 45 centimeter et godt bud til dig. Denne rulle er meget enkelt. Den er hård og fast, og den har en glat overflade. Til sammen giver det dig en massage der tager godt fat, men ikke går så dybt at det gør decideret ondt. Denne rulle er derfor en god ruller til den person som ikke længere er nybegynder, men ej heller er super øvet. Størrelsen på foam rolleren gør den ideel til at massere især ben.

Alt i alt en meget enkelt foam roller uden så mange dikkedarer. Den fås både i blå og sort.

Odin Foam Roller Hård 90cm (Fås også i blå) – Anmeldelse

Denne foam roller fra Odin er magen til den forrige foam roller, denne er blot dobbelt så lang med sine 90 centimeter. Foam rolleren har en glat overflade og en hård fasthed.

  • Diameter: 14,5 cm
  • Længde: 90 cm
  • Hårdhed: Hård
  • Type: Almindelig foam roller

Odin Foam Roller Hård 90cm (Fås også i blå)

Denne foam roller fra Odin er magen til den forrige foam roller, denne er blot dobbelt så lang med sine 90 centimeter. Foam rolleren har en glat overflade og en hård fasthed. Det er dermed en skumrolle, som vil passe til mange både nybegyndere og mere øvede. Længden på foam rolleren gør den ideel til massage af store områder som for eksempel ryggen, hvor kortere foam rollere ofte vil blive for korte.

Foam rollerens hårdhed og overflade gør, at den kan give en dybdegående massage. Oplever du, at rullen bliver for hård, og den næsten gør ondt at bruge, kan du med fordel bruge foam rolleren på et blødt underlag. Dermed vil foam rolleren ikke føles lige så hård at bruge.

Odin Foam Roller Nature-Line Nubret 45cm – Anmeldelse

Med denne foam roller fra Odin er der tænkt på bæredygtighed i produktionen – derfor navnet ”Nature-Line”.

  • Et bæredygtigt valg

  • Diameter: 14,5 cm
  • Længde: 45 cm
  • Hårdhed: Medium
  • Type: Nubret foam roller

Odin Foam Roller Nature-Line Nubret 45cm

Med denne foam roller fra Odin er der tænkt på bæredygtighed i produktionen – derfor navnet ”Nature-Line”. Går du op i bæredygtighed kan du derfor med fordel vælge denne foam roller frem for andre modeller. På andre punkter er denne foam roller ellers ret almindelig, og du vil ikke opdage nogen forskel i forhold til, at denne er bæredygtigt produceret.

Odin Foam Roller Nature-Line er en kortere foam roller på 45 centimeter. Overfladen er nubret, hvilket vil sige at den hverken er glat eller decideret pigget. Den har små knopper, som gør massagen meget behagelig og giver en medium massage af musklerne – altså mere end den glatte, men mindre end den med pigge.

Odin Grid Foam Roller Grøn – Anmeldelse

Odin Grid Foam Roller er en foam roller med en medium hårdhed. Farven skiller sig ud i mængden for den er nemlig skrigende lysegrøn, så du ikke kan undgå at få øje på den.

  • Diameter: 14 cm
  • Længde: 33 cm
  • Hårdhed: Medium
  • Type: Trigger foam roller

Odin Grid Foam Roller Grøn

Odin Grid Foam Roller er en foam roller med en medium hårdhed. Farven skiller sig ud i mængden for den er nemlig skrigende lysegrøn, så du ikke kan undgå at få øje på den.

Skumrullen har en medium hårdhed og et mønster i overfladen, som giver dig en varieret massage, der samtidig kan gå godt i dybden på hele kroppen. Odin Grid Foam Roller Grøn er 33 centimeter lang og har en diameter på 14 centimeter. Det er derfor en foam roller du relativt nemt kan have med dig rundt og ligeledes gemme væk igen.

Odin Trigger Roller Foam Roller Blå – Anmeldelse

Odin Trigger Foam Roller er en effektiv foam roller, der kan give dig en dyb muskelmassage på grund af den nubrede overflade.

  • Diameter: 14 cm
  • Længde: 33 cm
  • Hårdhed: Hård
  • Type: Trigger Roller
  • Vægt: 844 gram

Odin Trigger Roller Foam Roller Blå

Odin Trigger Foam Roller er en effektiv foam roller, der kan give dig en dyb muskelmassage på grund af den nubrede overflade. Overfladen har et varierende mønster der dermed giver dig en varierende massageoplevelse. Denne foam roller er den perfekte kombination af kvalitet og funktionalitet og så ovenikøbet til en god pris.

Denne rulle er 33 centimeter lang, og kernen på denne rulle er solid, og den hårde gummi på ydersiden er utrolig holdbar, så den kan bruges i rigtig mange år frem uden spor af slid. Den robuste konstruktion afspejler sig også i vægten, for trods foam rollerens korte længde, vejer den hele 844 gram.

Odin Trigger Roller Foam Roller Sort – Anmeldelse

Denne Odin foam roller til trigger points en super robust foam roller, der vil sikre dig en effektiv massage hver eneste gang.

  • Diameter: 14 cm
  • Længde: 33 cm
  • Hårdhed: Meget hård
  • Type: Trigger foam roller
  • Vægt: 844 gram

Odin Trigger Roller Foam Roller Sort

Denne Odin foam roller til trigger points en super robust foam roller, der vil sikre dig en effektiv massage hver eneste gang. Selve overfladen er nubret med dybe mønstre, og du får derfor ikke blot en effektiv, men også varieret massageoplevelse med denne model fra Odin.

Kernen i denne foam roller er solid, så du opnår derfor en hård massage. Ydersiden er ligeledes i hård gummi. Dette gør samlet set denne foam roller ekstremt holdbar, og du vil derfor opleve af foam rolleren fremstår som ny i mange år.

Denne model har en længde på 33 centimeter, mens vægten er på hele 844 gram.

Blackroll PRO Foam Roller Hård Grå 30cm – Anmeldelse

Denne foam roller ser måske ikke ud af så meget, men foam rolleren Blackroll PRO er 50 procent hårdere end Blackrolls standard foam roller.

  • Et bæredygtigt valg

  • Diameter: 15 cm
  • Længde: 30 cm
  • Hårdhed: Meget hård
  • Type: Almindelig foam roller
  • Vægt: 184 gram

Blackroll PRO Foam Roller Hård Grå 30cm

Denne foam roller ser måske ikke ud af så meget, men foam rolleren Blackroll PRO er 50 procent hårdere end Blackrolls standard foam roller. Med denne foam roller får du altså en meget hård rulle, som er perfekt til dig, som ønsker en virkelig effektiv massage.

Da du opnår et højt tryk med denne meget hårde rulle, er den primært til folk, som er godt øvede ud i at rulle på en foam roller. Er du nybegynder bør du derfor gå udenom denne og vælge en blødere model.

Blackroll er tysk kvalitet i topklasse, og denne rulle er derudover også et miljøvenligt produkt, som er produceret under CO2-neutrale forhold. Du kan derfor med ro i sindet vælge denne foam rulle, hvis du går op i dit personlige klima-regnskab. Materialerne i denne foam roller er desuden 100 procent genanvendelige og fri fra drivmidler og kemikalier.

Vejer du mere end 100 kilo er denne rulle fra Blackroll det helt rigtige valg, da den virkelig kan stå imod en høj vægt grundt sin hårdhed. Det er næsten utroligt, men på trods af alle disse kvaliteter måler denne foam roller kun 30 centimeter i længden og vejer sølle 182 gram.

Blackroll Groove Foam Roller Sort 30cm – Anmeldelse

Foam rolleren Groove fra Blackroll måler 30 cm x 15 cm og vejer 159 gram. Det er altså en ganske lille og let model.

  • Et bæredygtigt valg

  • Diameter: 15 cm
  • Længde: 30 cm
  • Hårdhed: Meget hård
  • Type: Trigger foam roller
  • Vægt: 159 gram

Blackroll Groove Foam Roller Sort 30cm

Foam rolleren Groove fra Blackroll måler 30 cm x 15 cm og vejer 159 gram. Det er altså en ganske lille og let model. Det betyder dog ikke, at denne foam roller ikke kan tage fat. Tværtimod. Dette er en rulle til trigger points og som kommer rigtig godt ind til musklerne ved hjælp af den bølgede overflade.

Blackroll er tysk kvalitet og er desuden produceret under CO2-neutrale forhold. Materialerne er desuden 100 procent genanvendelige og fri fra drivmidler og kemikalier.

FitWood M-Roll 35cm Foam Roller Trækerne – Anmeldelse

Foam rolleren fra FitWood er en stilfuld foam roller, som skiller sig ud i mængden med sin trækerne, som kan ses i hver ende af rullen.

FitWood M-Roll 35cm Foam Roller Trækerne

Foam rolleren fra FitWood er en stilfuld foam roller, som skiller sig ud i mængden med sin trækerne, som kan ses i hver ende af rullen. Rullen er perfekt til at bringe dig, hvor end du er, selv når du er på farten, for rullen er 35 centimeter lang og vejer kun 164 gram. Den er altså super let at have med i en sportstaske.

FitWood M-Roll 35cm Foam Roller er produceret i højkvalitets plastikskum. Det betyder at denne rulle egner sig godt til både intens dybdegående massage samt lettere udstrækningsøvelser. Skummets kvalitet gør desuden, at du med denne rulle får et massageredskab, der kan holde i mange år uden synligt eller mærkbart slid.

Blackroll MED Foam Roller Blød Pink/Hvid 30cm – Anmeldelse

Dette er endnu en foam roller, der skiller sig ud fra mængden med sit udseende. Denne rulle er nemlig pink og hvid.

  • Et bæredygtigt valg

  • Diameter: 15 cm
  • Længde: 30 cm
  • Hårdhed: Hård
  • Type: Almindelig foam roller
  • Vægt: 164 gram

Blackroll MED Foam Roller Blød Pink/Hvid 30cm

Dette er endnu en foam roller, der skiller sig ud fra mængden med sit udseende. Denne rulle er nemlig pink og hvid. Dette er en meget blød foam rolle, og af den grund har den en maksimal brugerbelastning på 75 kilo. Det er altså vigtigt, at være opmærksom på, inden du klikker denne model hjem. Blødheden i denne rulle gør også, at du ikke må lave stående øvelser med den, da materialerne ikke vil kunne holde til modstanden. Forventer du, at lave denne type øvelserne, skal du altså også finde et alternativ.

Dette er som sagt en blød foam roller, og den er derfor perfekt til nybegyndere, som især ønsker en behagelig og knap så dybdegående massage. Den er velegnet til hele kroppen, og den er med sine 30 centimeter perfekt til mindre områder, der skal løsnes op.

Denne foam roller er tysk kvalitet, og materialerne er 100 procent genanvendelige og fri fra drivmidler og kemikalier.

Trigger Point CHARGE Vibe Foamroller – Anmeldelse

Trigger Point CHARGE Vibe Foam roller er en massagerulle udover det sædvanlige. For det første ligner det ikke en almindelig foam roller, og det er den faktisk heller ikke.

  • Diameter: 10 cm
  • Længde: 18 cm
  • Type: Elektrisk foam roller
  • Vægt: 900 gram

Trigger Point CHARGE Vibe Foamroller

Trigger Point CHARGE Vibe Foam roller er en massagerulle udover det sædvanlige. For det første ligner det ikke en almindelig foam roller, og det er den faktisk heller ikke. Den lækre massagerulle er nemlig elektrisk og udsender vibrationer, der kommer helt i dybden med musklerne. Dermed hjælper den med at reducere muskelsmerter og spændinger i kroppen meget nemt og enkelt.

Rullen har tre forskellige hastigheder, så du kan vælge den, som passer til dig og enten skrue op eller ned for intensiteten. Foam rolleren leveres med et genopladeligt batteri og tilhørende oplader. En fuld opladning giver op til to timers brug.

Med sine 1100 kroner er dette en massagerulle i den dyre ende, men den er så også udover det sædvanlige. Du får derfor i høj grad, hvad du betaler for med dette produkt.

Hvilke alternativer findes der til en foam roller?

Nu er du blevet præsenteret for hele 17 forskellige bud på gode foam rollere. Men er du alligevel ikke overbevist, så er der også alternativer til foam rolleren.

Massagepistol

En massagepistol et redskab, som kan give dig en dybdegående massage uden du selv skal gøre ret meget. Massagepistolen kan måske bedst beskrives som en boremaskine, hvor der er sat en gummibold, der hvor der normalt ville sidde et bor. Du fører pistolen rundt på kroppen, hvor du er øm, mens massagepistolen udsender tusindvis af vibrationer i minuttet. Du opnår derved noget af det tætteste, du kommer en ægte massageoplevelse. Modsat en foam roller, kan en massagepistol været ret dyr. Det er derfor et markant dyrere altenativ til en foam roller.

Du kan læse mere om massagepistoler her.

Massagebold

Massagebolden er nok et at de allermest lavpraktiske massageredskaber, du kan bruge. En massagebold fås i forskellige størrelser, og er ofte udstyret med små, mere eller mindre spidse ’dutter’ hele vejen rundt, lidt ligesom en trigger foam roller. Bolden føres rundt på kroppen, og afspænder dermed ømme muskler. En massagebold vil ofte være billigere end en foam roller eller prismæssigt på højde med de allerbilligste foam rollere.

Ulempen ved en foam roller er, at den ikke kan bruges på alle dele af kroppen. Den fungerer primært på kroppen største muskelgrupper, men her er den så også meget effektiv.

Frequently Asked Questions

1. Hvilken foam roller skal jeg vælge?

Hvilken foam roller du skal vælge afhænger af flere ting. Aller først om du er nybegynder eller øvet. Er du nybegynder bør du vælge en glat rulle med medium hårdhed. Er du mere øvet, kan du vælge en hård rulle med en mønstret overflade, som giver en mere dybdegående massage.

2. Hvad koster en foam roller?

Du kan få foam rollere i alle prisklasser, og de allerbilligste starter ved omkring 150 kroner, mens de dyreste sjældent koster over 500 kroner. Det er altså et relativt billigt massageredskab at erhverve sig.

3. Hvad er fordelene ved en foam roller?

En foam roller har mange fordele, hvilket måske også er en af grundene til, at den er blevet meget populær. En klar fordel er, at en foam roller gør det muligt at massere stort set hele kroppen uden hjælp fra en anden person. Derudover er den relativt billig og fås i mange forskellige modeller.

4. Hvordan bruger man en foam roller?

Når du skal bruge din foam roller, begynder du med at lægge den på gulvet. Herefter lægger du dig blot ovenpå den. Den del af kroppen, du vil massere, skal placeres på selve foam rollerne. Derefter er det blot at gå i gang med at rulle frem og tilbage på foam rolleren. Gør det unødigt ondt, ellers føles det forkert, bør du stoppe.